ps-piemonte Piemonte

Piemonte er bjerge, bakker og hårnålesving. Udsigterne varierer fra det spektakulære til det farverige og indholdsrige med vinmarker og landsbytårne på hver en bakketop.

Piemontes hovedstad er Italiens tidligere hovedstad Torino. Torino er en uopdaget perle. Byens centrum er flot og imponerende med store pladser, hyggelige gader med herlige cafeer, restauranter og forretninger.

I det sydlige Piemonte er Asti og Alba særdeles smukke og interessante, ikke mindst for den mad- og vininteresserede gæst. Også Acqui Terme, som er en gammel romersk badeby med varme kilder, er et besøg værd.
I det nordlige Piemonte ligger den billedskønne og mindre kendte Orta-sø med den charmerende by Orta San Giulio.

Fra Piemonte er der få timers afstand til meget andet; Ligurien og den italienske riviera, Monaco og den franske riviera, mode- og designbyen Milano, skisportsområderne vest for Torino m.m.

ps-piemontekort
ps-druer I det sydlige Piemonte – nord for Appeninerne og syd for Torino – er klimaet perfekt for vindyrkning. De lange somre har varme dage og kølige nætter. De korte vintre har sne men sjældent langvarig frost.

Piemonte er den region i Italien, som (i konkurrence med Toscana) frembringer de største vine. Piemonte byder i det hele taget på mad og vin af allerhøjeste kvalitet.

Det bakkede landskab gennemskæres af 3 større dale hvorigennem floderne Tanaro (som løber gennem Alba), Belbo og Bormida løber. Byudviklingen i området har – især siden industrialiseringsbøljen i 60’enrne – været koncentreret i dalene, hvor de større byer ligger. Bakketoppene prydes derimod af mindre landsbyer med charmerende slots- eller kirketårne, omend de højest beliggende byer i stadigt stigende grad beboes af den ældre del af befolkningen.

Klik på kortet for forstørrelse.

ps-carta-unesco1
ps-caprese Det piemontesiske køkken

Piemonte er et kulinarisk fyrtårn. Få steder i verden ligger restauranter i verdensklasse så tæt som her. Der er både restauranter med Michelin-stjerner og mere ydmyge osteria’er af højeste kvalitet.

Slow-food bevægelsen er startet i Piemonte, og regionen er verdenskendt for såvel sine vine, som hvide trøfler og øvrige fantastiske råvarer.

Maden og vinen i Piemonte er et rejsemål i sig selv. Ikke mindst da det traditionelle piemontesiske køkken og de bedste lokale vine ikke kan kopieres. Den hvide trøffel og Nebbiolo-druen vokser kun her.

ps-tartufo
ps-cykel2 Cykling i Piemonte.

I Italien er cykling en nationalsport. Og Piemonte er ideelt til udfordrende cykling med sit kuperede og smukke terræn.

Cykling er i højere grad en sport end en transportform i Italien.
Professionelle cykelryttere, unge og gamle træder i pedalerne. Ikke mindst om søndagen ses midaldrende mænd i pastelfarvet trikot i hårnålesving, når man mindst venter det.

For turister kan der lejes cykler mange steder.
Se bl.a. denne side for inspirerende og smukke cykelruter i det sydlige Piemonte:
http://www.piemonteciclabile.com/

ps-cykel