2015-2016: Restaurering af stenhus ved Valdivilla – Santa Paola |
 |
Stenhuset “Santa Paola” ved Valdivilla ligger på en sjældent skøn beliggenhed.
Den næsten udviskede skytshelgen “Santa Paola” på facaden kigger ned over Santo Stefano Belbo og ud gennem Belbo-dalen til alperne i det fjerne. |
 |
 |
Omend store dele af huset er i en sørgelig forfatning, vil såvel ydermure som flere af de gamle lofter kunne bevares.
Der er også flere gamle døre, som skal sættes i stand. |
 |
 |
September 2014
Tv: Taget er godt på vej til at styrte endeligt sammen.
Tv: Der opsættes stillads, og resterne af det gamle tag pilles ned. |
 |
 |
Tv: Øverst på husets ydermure støbes en armeret jernring, der binder det gamle mure sammen. Herpå skal det nye tag ligge.
Th: Der opbygges nye buelofter over det øverste plan. De gamle mursten med deres typiske farvespil genbruges. |
 |
 |
Tv: Der er lagt isolering på den del af huset, hvor der er lofter, og spærkonstruktionen bygges op.
På spærene lægges et undertag af bølgeplader, hvorpå de gamle tagsten lægges op igen.
Th: Over det tidligere høloft skal der være loft til kip, og her bygges isoleringen ind i selve tagkonstruktionen. |
 |
 |
November
Tv: Det færdige tag med 2 nye skorstene.
Th: I husets nordlige ende opbygges nye ydermure. |
 |
 |
Tv: De sammenstyrtede lofter imellem de 2 etager er ryddet væk, og der skal opbygges nye buelofter i traditionel stil.
Th: De nye lofter er undervejs. |
 |
 |
Tv: Pudsen af bankes af de indvendige vægge og afslører stenvæggenes kvalitet.
Stenvæggene skal siden renses og fuges.
Th: Tilmurede åbninger i væggene lukkes op. Her ud til det tidligere høloft, hvor der skal være værelse. |
 |
 |
Januar 2015
Tv: Gulvene brækkes op, og der udgraves ca. 45 cm til ventilation, installationer mm. Ved udgravning af gulvene afsløres endvidere kvaliteten af – og evt. manglen på fundamenter.
Th: Der er åbnet en passage i vestfacaden i det tidligere staldrum. Her skal det kommende køkken være. |
 |
 |
Tv: Der lægges iglo’er for at ventilere mod jorden og afhjælpe fugttrykket fra den bagvedliggende bakke.
Th: Det nederste gulv er støbt, og døråbningen til den fremtidige vestterrasse bearbejdes.
Bjælker over døre og vinduer er i træ indvendigt og i murede stik udvendigt, – som i det oprindelige hus. |
 |
 |
Tv: Skillevægge til værelser og badeværelser sættes op.
Th: Trappen til 1 sal genopbygges.
Der er er flot udsigt fra trapperummet. |
 |
 |
Tv: Pudsen er banket af facaden og stenmurene renses.
Th: Udsigten fra det kommende soveværelse i det tidligere høloft. |
 |
 |
Tv: Skillevægge pudses op, og der arbejdes med installation af vand og el.
Th: Stikkontakter og lysudtag arbejdes ind i stenvæggene, hvor det er muligt, og stenvæggene fuges. Her i et hjørne af det fremtidige køkken. |
 |
 |
Der er isoleret mod jorden, og der udlægges gulvvarmeslanger i hele huset. |
 |
 |
Tv: Der tages fat på udgravning af den ene sammenstyrtede grotte, hvori der skal bygges et haverum.
Th: Det gamle indgangsparti bevares. Bag dette støbes et nyt rum op i beton. |
 |
 |
Juli 2015
Tv: Der er gravet ud til poolen på skrænten bag huset og poolens bund støbes.
Th: Der er armeret til støbning af poolens sider. Poolens forside skal følge skræntens bløde bue. |
 |
 |
Poolens sider er støbt samt et teknikrum i den ene ende.
Udsigten fra poolområdet ned på huset er skøn. Der er netop opsat balkoner på øst- og vestfacaden. |
 |
 |
Tv: Rundt om huset og i den indre gårdsplads skal der være belægninger og terrasser i Langhe-sten.
Th: Der indbygges en pizzaovn i muren i gårdspladsen. |
 |
 |
Tv: Den anden grotte bag huset er ryddet, og der er støbt et plant gulv.
Th: Bagest i grotten opbygges en stenmur med nicher til vinflasker mm. En mindre adgang til den dybereliggende grotte bevares. |
 |
 |
Der lægges en lys natursten på gulvet i hele huset.
Tv: Fliselægning i køkkenet.
Th: Kig fra stuen ud ad gangen på 1. sal.
|
 |
 |
Tv: I værelset i det tidligere høloft opsættes glasdøre i metalprofiler.
Th: Også glaspartiet omkring søjlen ved trapperummet er monteret i metalprofiler.
Skodderne er dog fremstillet i traditionelle trælameller. |
 |
 |
Forår 2016.
Der bygges stenmure og trapper omkring poolen og forberedes for lys og teknik, som placeres i et rum under terrassen.
Poolen beklædes indvendigt med en sandfarvet liner og er klar til opfyldning. |
 |
 |
Tv: Stentrapper skal forbinde terrassen i den indre gård med poolområdet.
Th: Der fyldes vand i poolen. |
 |
 |
Køkkenet monteres og gradvist tages huset i brug. |
 |
 |
Badeværelserne er færdige og møbleres.
|
 |
 |
Tv: Kig fra stuen hen ad gangen på 1 sal. Døren til gangen var en af de få døre, som kunne bevares.
Th: Kig fra stuen ind i værelset i det tidligere høloft.
I gulvet er der indsat et glas i den åbning, hvorigennem man tidligere kastede hø ned i stalden.
|
 |
 |
Juni 2016
Tv: En dygtig restauratør har genskabt billedet af Santa Paola.
Th: Østfacaden i morgenlys.
|
 |
 |
Sensommer.
|
 |